Kortur til TARP, Sydslesvig
25. - 27. April 2014
Fredag morgen kørte vi, sammen med vores damer, med langtursbus fra "Godthåb", Hjørring med kurs mod Tarp I Sydslesvig. Ved ankomsten blev vi indkvarteret på det hyggelige "Landgasthof Tarp".
Om aftenen var der festlig middag sammen med vores damer. Det startede med at dirigenten Kjeld S. Andersen gav champagne i anledningen af hans 70 års fødselsdag. Under middagen holdt Freddy Hansen en tale for formanden Per Lyng, og overrakte ham en gave fra koret, i anledning af hans 40 års jubilæum som formand for koret.
Lørdag havde Hardy Møller arrangeret en sightseeing tur langs Flensborg fjord og op til Glückborg Slot, sluttende i Flensborg, hvor vi gav en gadekoncert på det store torv Südermarket. Efter koncerten kørte vi videre til Kanalbyen Friedrichstad, hvor vi fik en lille byrundtur i det dejlige vejr.
Om aftenen var der igen hyggelig middag. Der blev også tid til lidt sang for vores "Fangruppe", der havde fulgt os hele vejen(Freddy's familie).
Søndag formiddag var vi inviteret til den Danske Kirke i Tarp af sognepræst Ib Nedergaard Christensen.Vi gav koncert og deltog i gudstjenesten, og senere var kirken vært ved en dejlig frokost, som foregik i kirkerummet. Derefter gik turen tilbage til Hjørring.
En virkelig dejlig tur der var velsignet af det dejligst forårsvejr.
Nyeste kommentarer
20.02 | 21:01
Hej! Har en tik som kommer att väl på om ett par veckor, undrar om ni har ...
17.02 | 12:34
Karsten Du er er på det forkerte Arion. Prøv arion-koret.dk. Du beh...
27.12 | 10:11
Hej. Hvor og hvornår kan man købe biletter til jeres jubilæumskoncer...
26.11 | 19:17
ARION holder julekoncert.. Så er der julekoncert igen på kunstmuseet i hj...